Hvor ofte spørger du dig selv, om du har lyst?
4. april 2023
Har du lyst? Hvor ofte spørger du dig selv, om du har lyst? Kan du mærke din lyst, og ved du, hvad du tænder på? Din lyst starter med dig. Lyst starter med, at du kan mærke din krop.
Men at tænde sin lyst kan være lettere sagt end gjort. Jeg kender selv ikke at kunne tænde min lyst. Eller overhovedet kende min lyst. Jeg har selv haft alt for travlt. Så travlt, at jeg mistede kontakten med min krop – og dermed med min lyst. Det var ikke et godt sted at være. Ikke at kunne føle. Ikke at være et helt menneske.
Min mission som sexolog er at bringe mennesker i kontakt med deres lyst. Fordi lyst og sex – seksualitet er en del af det at være menneske – en del af vores personlighed. Hvis vi ikke udlever vores lyst, så giver vi ikke plads til os selv.
Jeg vil gerne give dig mulighed for at blive bevidst om din lyst, så du har mulighed for at favne hele dig. Blive et helt og livskraftigt menneske.
Så hvor starter du? Du kan starte, hvor jeg selv startede. Ved at være nysgerrig på, hvad du tænder på. Ved at udforske, hvad din krop kan lide. Ved at gå ind i dit intime erotiske rum. Det kan du gøre alene. Eller sammen med din partner. Og helt i dit eget tempo – du sætter grænsen – din krop fortæller dig, hvad den kan lide.